Regionernes Åbent Hospital 2025 fik søndag besøgsrekord med over 21.000 gæster

Søndag afholdt de fem regioner til Åbent Hospital på 25 hospitaler, byggerier og ambulancestationer landet rundt. Det er det største antal steder, der åbnede dørene, siden regionernes første Åbent Hospital i 2017. 21.214 danskere kiggede forbi.
Årets Åbent Hospital 2025 søndag d. 7. september var ottende gang Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region Nordjylland inviterede danskerne indenfor på hospitalerne.
For første gang åbnede Region Syddanmark dørene til en række social- og specialinstitutioner.
Tak for besøget
På regionernes vegne siger vi tak for besøget til de mange gæster og tak til alle medarbejdere for at stable rekordmange flotte arrangementer på benene rundt i landet. Det kræver en ekstra indsats i en travl hverdag.
Automatiske laboratorier, hudsyning og blå blink i massevis
Til Åbent Hospital kunne danskerne opleve sundhedsvæsenet 2025 med egne øjne og få indblik i, hvad der er på vej af fremskridt for patienterne i de kommende år. Landet rundt var der aktiviteter for alle aldre.
Her er et par eksempler:
- På Regionshospitalet Randers i Region Midtjylland havde gæsterne chancen for at besøge et næsten fuldautomatisk hospitalslaboratorie.
- På Nyt OUH i Region Syddanmark kunne gæsterne opleve hvordan byggeriet af de kommende intensiv, operations- og patientstuer skriver frem.
- På Holbæk Sygehus i Region Sjælland var det muligt at prøve at måle blodtryk, at give hjertemassage på dukker og lære at sy i hud.
- Hos Region Hovedstadens Akutberedskab kunne besøgende se udrykningskøretøjer indefra heriblandt Sociolancen. Der var med andre ord blå-blink-garanti i Region Hovedstaden.
- Hospitalsbyen i Aalborg Øst i Region Nordjylland inviterede indenfor i psykiatriens bygninger, der er under opførelse. I forskningshuset kunne man møde engagerede forskere.






Accepter kun nødvendige cookies